Henry Darger (1892-1973) sad i en menneskealder på et halvmørkt loftskammer i Chicago og skrev en roman på 15.000 tætskrevne sider, hvorefter han lavede en mængde billeder til at illustrere teksten.
For at overleve gjorde han rent på et hospital.
For at leve skabte han sin egen verden af billeder og ord.
Henry Dargers billeder fascinerer mig, og jeg foretog derfor en rejse ind i hans univers. Jeg ville se, hvad det gjorde ved mig og mit maleri at afprøve nogle af hans arbejdsmetoder og teknikker. Journalføring, collage, kalkering og farvelægning med billige akvareller.
Her er pressemeddelelsen, der blev udsendt forud for udstillingen.
Anne Lorenzen: HYLDEST TIL HENRY
”en rejse ind i Henry Dargers verden og næsten hele vejen tilbage”
Udstilling i Galleri Strejf, Snaregade 5, 5.-28.maj 2011
Fernisering 5.maj 17-19
Udstillingen i Galleri Strejf er resultat af en række studier af og eksperimenter med de metoder og teknikker, den selvlærte kunstner Henry Darger brugte til at skabe sine helt unikke og meget smukke billedfriser.
Billedkunstner Anne Lorenzen, der primært er maler med rødder i popkunsten, udfordrede sig selv ved i en periode at arbejde med Dargers teknikker og med materialer, der mindede om hans. Det er der kommet en række malerier og papirarbejder ud af, som man kan se i Galleri Strejf fra 5.-28.maj (åbent torsdag-fredag-lørdag, se nærmere på www.strejf.com og www.annelorenzen.dk)
Outsider eller selvlært
Henry Darger (Chicago, 1892-1973) regnes for at være det 20.århundredes største amerikanske outsiderkunstner, eller selvlærte kunstner; tidens tendens går bort fra det negativt ladede udtryk outsider og klassificerer hyppigt disse markante selvlærte, der ofte praktiserer uden for kunstscenen, som netop selvlærte.
Ingen anede han var kunstner
Darger levede, kort fortalt, et liv i tilbagetrukkethed. Forældreløs, fattig og med en adfærd, der placerede ham på en anstalt for evnesvage børn, foretrak han sit eget selskab og færdedes meget lidt sammen med andre mennesker. Han stak af fra institutionen som 17årig og overlevede resten af livet på jobs som opvasker og rengøringsmand, desuden deltog han hver dag i adskillige katolske messer. Resten af tiden holdt han sig for sig selv i sin lille lejlighed, hvor han nat efter nat sad og skrev eller tegnede og malede. Folk i nabolaget beskriver ham som en enspænder, en fattig gammel særling, en tosse, og ingen anede, at det affaldspapir han gik og samlede sammen, blev forvandlet til kunst. Dargers værk blev efter hans død i 1973 fundet af hans husvært, fotografen Nathan Lerner, der heldigvis forstod, at hvad der i første omgang lignede bjerge af affald, var en kunstskat.
En enorm produktion
Henry Dargers enorme produktion består af omkring 30.000 tætskrevne sider prosa, med hovedvægt på den 15.124 sider lange fantasyroman ”In the realms of the Unreal”, og ca.300 illustrationer, udført i blyant, karbonpapir, akvarel og collage på sammenklæbede papirark, hvor mange af billederne er ca. 80 cm høje og op mod 4 meter lange. Desuden et enormt arkiv af billedmateriale, plus samlinger af snor, legetøj, religiøse billeder og figurer mm.
Piger med penis og drager med menneskeansigt
Henry Dargers værk beskriver en verden, der både er og ikke er USA; i Dargers fantasyverden har de onde Glandelinians taget børn fra de gode kristne i Abbiennia som slaver, hvis de ikke ligefrem mishandler og myrder dem. Ser man på kortet, minder geografien en del om landskabet omkring Chicago, der også findes som bynavn i Dargers tekst; krigen som er kernehandlingen i hele værket har en hel del til fælles med den amerikanske borgerkrig og med de krige, Darger oplever i sin levetid, men alligevel er Dargers verden … af en anden verden. Romanens hovedpersoner er de syv Vivian-prinsesser, der står i spidsen for de oprørske slaver og prøver at befri dem. Hovedparten af personerne på Dargers billeder er piger, der ofte er nøgne, og som man ved et nærmere kig opdager, er de fleste af dem udstyret med en penis. Modstanderne er voksne mænd med våben eller med store hænder, der kvæler, halshugger eller strangulerer de uskyldige børn. På de godes side kæmper en hær af mægtige skabninger, som Darger kalder Blengins – væsener med farvestrålende vinger, drage- eller slangekroppe og som regel med menneskehoveder. Kun himlens engle kan bekæmpe disse skabninger, skriver Darger. Der er naturligvis mængder af teorier og spekulationer om betydningen af – og grunden til – de nøgne børn, tvekønnetheden og den udpenslede vold på nogle af billederne.
International berømmelse
Efter fundet har værkerne, primært billedmaterialet, fundet vej til udstillinger på internationalt plan; Henry Dargers ting har blandt andet været vist i selskab med navne som Jake og Dinos Chapman og Francisco de Goya. Talrige kunstnere har hentet inspiration hos ham, efter hånden som kendskabet til hans kunst bredte sig op mod og efter årtusindskiftet. I Chicago findes Dargers rum genskabt på Intuit: The Center for Intuitive and Outsider Art, og på The American Folk Art Museum i New York findes dels en stor permanent udstilling, dels en studiesamling, der stilles til rådighed for kunstnere og kunsthistorikere.
Hvad kan jeg lære af Henry Darger
Anne Lorenzen hørte om Darger ved et foredrag og blev betaget af billederne; historien fandt hun spændende, men især billederne greb hende. Hun brugte et par citater fra hans værker i to malerier fra maj 2010 og gik derefter videre til andre inspirationer, men tanken om Henry Darger blev liggende i hovedet på Anne, der fik lyst til at grave dybere, og gøre det ad den vej der er typisk for hende: gennem materialet. Hun formulerede en problemstilling: ”Hvad kan jeg lære af Henry Dargers arbejdsmetoder og teknikker, og hvordan vil de påvirke mit maleri.” Desuden ville hun gerne være med til at gøre Henry Darger mere kendt i Danmark.
Billige farvelader og kalkerpapir gav resultater
Så gik Anne i gang med kalkering og collage og med de billige gamle vandfarver, som hun med en del besvær fik fremskaffet – hun ville påvise, at Dargers fine palet til dels skyldtes, at hans farver simpelthen ikke havde pigment til mere. Kalkeringen viste sig at være en øjenåbner; dels fordi der opstod rytme i værkerne ved at bruge gentagelser af figurer, dels på grund af selve stregen, der er meget anderledes end blyantstegning. Den store udfordring lå i at føre de nye træk over i maleriet og udvikle det uden at slippe det særpræg , der gør værket til et maleri af Anne Lorenzen. Skal hun selv konkludere, mener Anne Lorenzen at projektet har øget åbenheden i hendes værker og givet en blødere og mere transparent palet.
Mød kunstneren og hør mere
To torsdag-aftner i maj tilbyder galleri Strejf et møde med Anne Lorenzen, hvor hun vil fortælle om Darger og om sit projekt. Da der er begrænset plads, er der tale om lukkede arrangementer, som man skal tilmelde sig på forhånd. Interesserede kan læse mere om arrangementerne på www.strejf.com