Jeg satte et værksted op i vandrehallen foran lærerskolens kantine – det sted på skolen, hvor flest studerende og personale passerer igennem i dagens løb. Værkstedet var min base under hele forløbet, og de, der kom forbi, fik lov at spørge, blande sig, stille forslag osv.

Samtidig deltog jeg i nogle af skolens aktiviteter, hvor jeg lyttede, spurgte og tog fotos for at skyde mig ind på essensen af lærerskolen.

Jeg havde hjemmefra konstrueret en skitse over ophængningen. Denne skitse bestemte maleriernes formater.

Herunder ses nogle få fotos fra forløbet plus det færdige, ophængte værk.

Jeg fik mulighed for at bo i et gæsteværelse på skolen, mens arbejdet stod på. Det var meget givende for mig at opholde mig på Den Frie Lærerskole. Jeg mødte mange fantastiske mennesker og et sprudlende miljø, der sivede ind i malerierne, præcis som det skulle.

Modtag mit nyhedsbrev